Mærkning af kat
Jeg ønsker at hjælpe dyrenes beskyttelse i deres ønske om mærkning af flere katte i Danmark. Jeg har flere gange oplevet tilskadekomne katte hvor det ikke har været muligt at finde frem til ejeren, dettte er sørgeligt for den familie som aldrig får en afklaring på hvad der skete med deres kat.
 
Mærkning af kat kan foregå på 2 måder:
- Chipmærkning af katten i nakken
- Øremærkning.
 
Der er fordele og ulemper ved begge procedyrer.
Personligt foretrækker jeg chipmærkningen da det er nemt, hurtigt og ikke kræver at katten bedøves, hvilket der altid er en risiko forbundet med. Samtidig er der ikke risiko for at tallet ikke kan aflæses efter nogle år, som der er ved brug af øremærkning. 
Derudover er der fordelen at man kan købe en kattelem specielt til chipmærkede katte, som derved kun lukker ens egne katte ind og ikke alle naboernes, uden ens kat behøver at bære halsbånd, som den skal ved brug af magnetkattelemmen.
 
 

Hverdagens oplevelser og cases
 
En anbefaling til katte- og hundeejere:
 
Jeg har nu flere gange oplevet at møde chip- og/eller øremærkede katte, som ikke er blevet registreret.
Det er en stor fejl fra dyrlægens side, især da der er blevet betalt for denne ydelse.
En kat som er blevet mærket, men ikke registreret er umulig at finde ejeren til.
Derfor vil jeg opfordre hunde- og katteejere til at undersøge om deres dyr er blevet registreret i et af følgende forum:
- "dansk hunderegister"
- "dansk katteregister"
- "det danske katteregister"
 
God påske
Muk hos hest
Muk hos hest er tit et tilbagevendende problem, det ses som væskende sår  ofte i kodebøjningen hos hest.
Muk er en vækst af bakterier og svampe på hestens hud.
Det bedste råd er at tage fat om problemet i opløbet.
 
Herunder ses 3 billeder af en hest med muk.
Det første billede viser hesten på dag 1 i behandling. Skorperne er blevet blødgjort og fjernet, og pelsen er blevet klippet kort. Mukken havde spredt sig til det andet ben og den anden side af dette ben.
Her er den samme hest, ved dag 10 i behandlingen. Huden er nu næsten intakt, skorperne væk og pelsen er begyndt at vokse.
Her er samme hest, ved dag 14, sidste dag i behandlingen. Huden er intakt og pelsen er vokset ud.
 

Artikel-udgivelser

 
PPID hos ældre heste
I forbindelse med mit speciale skrivning på kandidaten i veterinærmedicin, har jeg undersøgt 819 heste rundt i hele Danmark.
Jeg fandt ved undersøgelsen frem til at over 20% af alle heste i alderen 15 år og opefter har sygdommen PPID.
PPID står for "pituitary pars intermedia dysfunction" og  er en lidelse i hestens hypofyse, hos mennesker kender vi den som Parkison, og hos hunde som Cushing.
Hesten vil ofte præsenteres med hirsutisme (lang, krøllet pels), sen fældning, øget væskeindtag, øget urinering og nedsat aktivitetsniveau. 
Mange mistolker tegnene på PPID som værende alderdom, da sygdommen ikke er synderlig kendt blandt hverken danske dyrlæger eller hesteejere.
Da jeg ønsker at sprede budskabet om denne sygdom, har jeg udgivet artikler i både "Dyrlægemagasinet", "Dansk Veterinærtidsskrift" og "Ridehesten".
 
DyrlægemagasinetDansk VeterinærtidsskriftRidehesten
Sabine Ross | Vænget 15, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 50 59 38 57 | dyrlaegeross@outlook.dk